2/5-18//A Horse With No Name

Nu er jeg vågnet tidligt og må hellere udnytte det, for erfaringen er at jeg er for træt om aftenen til at få skrevet de her.

Jeg må advare om, at det måske bliver et langt indlæg, da det er tre dage siden jeg sidst skrev.

Lad mig se….

29/4

Planlagt som sidste dag i LA, efter tur i Griffith Park ville jeg køre videre til Las Vegas.

Stod op, tog et bad og kørte til Burbank hvor jeg fik morgenmad på ihop (international house of pancakes). -Den eneste kæderestaurant jeg har haft lyst til at besøge her ovre. Fik god kaffe og lækker morgenmad!

Da jeg kom ud, kunne jeg se, at der lå en K-Mart lige overfor, så jeg tog på indkøb. Her fik jeg købt forskelligt lige fra liggeunderlag til vand til migrænepiller (vil ikke risikere samme oplevelse i flyet hjem!) -OG solcreme! De havde ellers alt muligt forskelligt.

Så vendte jeg snuden mod Griffith Park – LA’s svar på Central Park – hvor jeg havde læst at man på en lille gåtur kunne nå op at se HOLLYWOOD-skiltet. Ja goddaw do! Godt at jeg havde fået købt både solcreme og vand! For med min kondition og under solen blev det en svedig omgang 😂

Men toppen blev nået, skiltet blev fundet og jeg kunne slappe af og nyde udsigten og gå på opdagelse på Griffith Observatory, hvor man blandt andet kunne røre ved sten både fra Mars og Månen. Jeg fik og en lille frokost bestående af hummus med grøntsagsstave til.

Turen tilbage til bilen gik en del nemmere (nedad) og jeg kørte så lidt rundt på må og få. Planen var, at jeg skulle lidt op ad kysten til Santa Barbara, men det var ikke lykkedes mig at finde et sted at overnatte endnu, så jeg tog på café dels for at spise aftensmad, dels for at finde et sted at sove.

Maden var god og grøn (jeg har lovet min mave at jeg ikke spiser ‘slemme ting’ mere end én gang om dagen – højest), men det så sort ud omkring logi. Jeg har jo sørget for at jeg kan overnatte i bilen, men det skal jeg længere væk fra storbyen for at det rigtigt kan gå. Så. Det blev en nat mere i LA. På et andet motel. I et område hvor risikoen for at blive udsat for overfald er 1/253, så jeg gik lige så stille direkte ind på værelset og blev der til jeg tjekkede ud næste morgen. -Og således lærte jeg lidt om balancen mellem ‘spontan og det tager vi hen af vejen’ og ‘øhmn…. det her er ikke skide optimalt!’ Så ny regel er: hvis der skal bookes, skal det ske senest samme morgen!

30/4

Vågnede som sagt på motel. Ikke noget bad, bare hurtigt ud af vagten. Næsen mod Red Rock Canyon på vej til Vegas. Stop undervejs for morgenmad og benzin.

Det var en lang og til tider varm køretur gennem ørken. Der var skilte undervejs, der rådede til at slukke for aircondition, for ikke at overophede bilen. På vejen hørte jeg gamle amerikanske hits i radioen og tænkte på Breaking Bad. Ankom til Red Rock, hvor jeg købte årskort til landets nationalparker og begav mig ud i et vildt og smukt landskab, der både bød på jordegern og ‘elefant’.

Da jeg skulle ud af parken stod der et par unge kvinder op blaffede, så de fik et kort lift ned til deres teltplads. Deres ven havde sat dem af i parken, men de havde ikke fået aftalt med ham at blive hentet igen. De var søde og det var rart lige at snakke lidt med nogen.

Så gik turen ind til Vegas, hvor jeg havde booket værelse på Motel 6. Lige på den anden side af vejen ligger lufthavnen, men jeg sov som en sten i 9 timer. På vej ind i byen måtte vi holde tilbage for en lang togstamme. Det tog 4 minutter for den at køre igennem og imens lettede fly over hovedet på op. Det føltes meget ‘ude i verden’-agtigt.

1/5

Planen var at jeg ville køre til Zion nationalpark, som jeg har hørt meget om, men vejret derude var forfærdeligt, så jeg kørte i stedet til Valley of fire.

Undervejs gjorde jeg stop på Sugar’s Home Plate i Overton for frokost. Havde læst meget godt om stedet og det var virkelig også hyggeligt og et sted de lokale kom og alle kendte alle. Ejeren anbefalede en salatburrito ‘The Twister’ og hans kone var af den der slags, der spurgte ‘so where are you from, sweetheart?’. Den slags sted. Da jeg skulle betale så jeg en krukke på disken. Her samlede de ind til at deres lille barnebarn kan få en hjertetransplantation. Det er virkeligt slemt hvordan den slags kan afhænge af om man har penge nok her ovre. Så der røg drikkepengene i.

Og så: Valley of fire.

Også her kom vejret efter os, men ikke så slemt.

Nu skulle jeg skynde mig hjem og nå at finde Elvis og på Casino mens tid stadig var. Men jeg tænkte stadig på barnebarnet på Sugar’s. Så jeg vendte om og kørte ind og lagde de penge, der var afsat til gambling, i krukken. Vegas klarer sig sgu nok alligevel.

Turen hjem tog lang tid pga styrtregn, så jeg nåede heller ikke Elvisshow. Så jeg er nok ca verdens kedeligste Vegasbesøgende. Men om lidt, når jeg kører tilbage til vestkysten tager jeg en omvej ad The Strip og så må det være fint.

Det var vist alt – følg med i næste spændende afsnit af Gryllan på tur eller opdigt selv resten 😊