28/4-18//Sidste overnatning i LA?

Nu har jeg haft halvanden dag her i LA.

I går (forgårs for jer derhjemme) ringede vækkeuret kl 03:33 og en halv time senere sad jeg i bilen ved siden af Far, der venligt gik glip af nogle timers søvn for at køre mig til Billund.

Her mødte jeg et sødt ældre ægtepar der for 18 år siden selv havde kørt op ad vestkysten her og var meget begejstrede på mine vegne. Selv var de på vej til Mallorca og deres stamhotel gennem 9 år.

Turen til Frankfurt gik let og det samme gjaldt at nå fra det ene fly til det andet.

Fra ventetiden i Frankfurt

I køen til det næste fly mødte jeg Cathryn, hvis bedstemor var dansk. Som altid var der megen halløj omkring at lære at udtale mit navn, og jeg nåede frem til, at det måske er meget smart at bruge ‘Dawn’ som jo alligevel betyder Gry, når jeg skal bestille kaffe osv herovre 😁

De tolv timer mod LA var mildest talt slemme. I hvert fald de 11 af dem. Fik meget hurtigt migræne af den lede slags, og ja, det er faktisk helt fortjent, at jeg havde enormt ondt af mig selv.

Men en halv times tid inden vi skulle lande gik det lidt bedre og det lykkedes mig at holde en håndfuld ris i maven.

I lufthavnen i LA var der skred i tingene og selvom det tog lang tid at komme igennem tolden, stod vi stort set ikke stille. Så snart den tørre og umuntre toldbetjent lod mig få mit stempel efter at have kommenteret på at det var dumt at jeg ikke blev kaldt Hammer i stedet for Gry, når det nu var lettere at udtale, skiftede jeg til shorts og fandt bussen der skulle køre mig til Alamo biludlejning. Her gik det hele let og jeg var rundt at sidde i mange forskellige inden jeg valgte en Mazda (jeg ved det godt, men den skal være sovevenlig jo og god at sidde længe i).

Så satte jeg kursen mod motellet med lidt nerver på over at kaste mig ud i trafikken. Men hvor er det en venlig trafikkultur jeg har mødt indtil videre. Tålmodighed uanset om trafikken glider eller ej, og man lukker hinanden ind og ud af baner uden sure miner. Og så er hastighedsgrænserne jo lavere end hjemme. Så selvom det kan tage 50 minutter at køre 15 miles er det helt uden stress. (Endnu). -Med den undtagelse at min bil er sådan en, der ved alt hvad der foregår rundt om mig, så den protesterer, når jeg vil skifte bane foran en anden.

Nå. Også på motellet blev jeg taget vel i mod og selvom klokken kun var 16:30 gik jeg direkte i seng udmattet af migræne og rejse.

Kl 19:30 blev jeg dog vækket af brandalarmen, der havde lavt batteri og sammen med den flinke dame i receptionen fik vi pillet den ned og jeg sov videre.

I morges nød jeg et tiltrængt bad og satte mig i bilen for at køre hen og spise morgenmad. Det opgav jeg dog hurtigt, for en anden bil havde parkeret så tæt bag mig at jeg ikke turde bakke ud. Så i stedet blev det en halv times gåtur i skønt vejr i hvad der vist er slum, men på mig virker meget pænt og ikke mindst hyggeligt. Jeg så ikke andre fodgængere på hele turen, men hilste godmorgen med flere lokale der var i deres haver. Fik endda en lille hurtig sludder med en ældre mand.

Morgenmaden foregik på M’Dearys, som jeg havde fundet på google. Første måltid mad i næsten to døgn hvis man ser bort fra et halvt stykke rugbrød og lidt ris. Så den kop kaffe der…. den var som sendt fra guderne! Kunne ikke spise det hele, for det var meget fedt og ostet.

Det var et super hyggeligt sted og jeg overvejer at tage derhen i morgen igen.

Så gik jeg hjem igen for at køre ind og møde Esma og Lars på café Urth inde på Melrose. Bortset fra…. da jeg havde fået parkeret bilen, fandt jeg ud af, at de ventede mig på Urth i Santa Monica i stedet. Heldigvis ville de gerne vente på mig, og vi fik god frokost sammen og tilbragte nogle timer sammen på stranden og en hyggelig café.

Vi skiltes og jeg gik tilbage til bilen og kørte hjem. Har konstateret at min næse er rød, mine fødder har fået sandalstriber og der generelt er lidt mere farve. Aftensmaden blev kinesisk takeaway spist på værelset, hvor jeg har kigget på hvad jeg har af muligheder i morgen og overmorgen.

Nu er klokken 21:13 og jeg er faktisk klar til at sove igen.

Godnat derhjemme, håber I har det godt!

Ja jeg var jo lige nødt til at tage et billede her også til Far.