Om terapi – en slag FAQ

Når man overvejer at gå i terapi, kan der være mange ting, man spørger sig selv om, eller gerne vil undersøge først.
Jeg vil prøve at svare på nogle af dem her, og du er velkommen til at skrive, hvis du har yderlige spørgsmål.


Har du tavshedspligt?
Ja, og jeg uddyber dette ved vores første samtale, og hvis du ellers har behov for det.

Hvem kan have noget ud af at gå i terapi?
Jeg er tit blevet spurgt, hvem det er, der må gå i terapi ved mig. Er det folk med psykiske diagnoser og svære psykiske problemer? Er det folk, der har et problem med deres chef, som de ikke ved hvad de skal gøre ved? Er det folk, der er deprimerede eller har angst? Hvor store skal problemerne være?
Mit svar er kort, at hvis du går og slås med noget, som du ikke selv uden hjælp kan finde en løsning på, der passer til dig, så er du ‘kvalificeret’. Der er ikke noget måleskema, som jeg vurderer ud fra.

Hvor lang tid varer en session?
En session varer mellem 45 og 60 minutter. Af praktiske årsager vil jeg af og til kunne finde på at foreslå at lave en dobbeltsession.
Første session er altid en dobbeltsession men du betaler kun for en enkelt.

Er det dyrt?
Nogen vil sige ja, andre nej. Jeg lægger mine priser sådan, at så mange som muligt kan have mulighed for at få terapi. Jeg selv har været på førtidspension en stor del af den tid jeg har gået i terapi, og det har alligevel været muligt for mig. Det har krævet prioriteringer, men de har til fulde været det værd for mig.

Hvor hurtigt vil jeg kunne mærke en forskel?
Nogle ting går hurtigt, andre ting tager mere tid. Det er forskelligt fra person til person, hvad der falder under hvilken kategori. Jeg selv har oplevet det forskelligt afhængigt af min problemstilling, men efter alle terapier jeg har været i, har jeg gået derfra med en mærkbar forandring – svingende fra en øget opmærksomhed på mine mønstre, til hvad der nogen gange næsten har føltes som mirakler. -Af og til også med en ‘hold nu kæft, det har min terapeut jo fuldstændigt galt fat i!’ som også har været værdifuld i min udvikling.
Jeg tør godt vove den påstand, at sådan har det også været for mine klienter hidtil.

Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
Endnu et spørgsmål, som jeg virkelig ofte er blevet stillet. Og et, som jeg har svært ved at svare på. Så jeg vil svare ud fra mine egne erfaringer:
Da jeg gik ved psykolog, var det min oplevelse, at hvis jeg var rigtigt ked af det, eller rigtigt angst, så skulle vi finde ud af, at få det til at gå væk. Det foregik næsten kun kognitivt, og det føltes som om, at der var nogle af mine følelser, der var mere rigtige end andre.
I psykoterapien oplever jeg, at mine følelser aldrig er forkerte. At jeg får lyst til, at de alle skal være en del af mig, som jeg kan rumme og forstå og at jeg lærer at være i dem alle. Vrede som glæde. Angst som kærlighed og alt hvad der ellers er. På den måde er de blevet mine venner, pejlemærker, som jeg kan navigere efter i livet. Man kan godt have lyst til, at fx. angsten eller sorgen (eller glæden) bare skal gå væk nu! Men uanset om man kan lægge låg på dem, om man kan ignorere dem eller gemme dem, til når man er alene, så findes de i os alle, og det er dén accept og den form for bliven ven med hele sig, jeg oplever ser som den grundlæggende forskel mellem at gå ved psykolog og psykoterapeut.
‘Først gælder det om at kunne rumme alle følelser fuldt og helt, dernæst at bruge dem hensigtsmæssigt i livet’.

Hvor længe skal man gå i terapi?
Så længe det giver mening. Der kan opstå modstand på at komme afsted undervejs, for nogle gange har vi ikke lyst til at gøre det vi harbrug for.
Jeg selv ser på det lidt ligesom at gå til tandlæge:
Da jeg kom afsted de første mange mange gange var det virkeligt meget nødvendigt og der skete store forandringer, der reddede ‘tænderne’ i sidste øjeblik. Jo bedre mine ‘tænder’ får det, jo lettere er det at holde ved lige selv hjemme med en børste og tandtråd. Men jeg vil aldrig holde op med at gå til eftersyn og få en rensning i ny og næ, ligemeget hvor gode ‘tænderne’ er, for selvom jeg børster godt og skyller og renser, så ryger der stadig både sukker og syre forbi, som kan lave ballade, helt uden jeg opdager det.

Kan man skifte terapeut?
Ja. Der kan være flere grunde til det. Terapeuten selv kan nå til et punkt i forløbet, hvor han/hun kan se, at de ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til at arbejde med de problemer klienten sidder med. Sker det hos mig, vil jeg hjælpe med at finde en ny terapeut, der er bedre kvalificeret på netop de områder der er brug for.
Der kan også være grunde til, at klienten selv ønsker at skifte. De kan både stamme fra ubevidste psykiske forsvar (av av, nu gør det for ondt, altså er min terapeut ond!), fra praktiske årsager fx. geografi, tillidsbrud eller noget helt fjerde, femte, sjette… Uanset årsagen, vil det som regel være en god idé at tage årsagen til skiftet op med den nye terapeut.

Alle de her ord; ‘kognintivt’, ‘gestaltterapi’ osv. Hvad betyder de?
Under uddannelsen lærer vi at bruge flere forskellige terapiformer. Kognitiv terapi og gestaltterapi er to af dem. Dertil kommer klientcentreret terapi, intensiv dynamisk korttidsterapi, eksponeringsterapi m.fl.
Når jeg bruger dem med en klient, forklarer jeg gerne lidt kort, hvad det er der foregår og hvorfor, enten under eller efter sessionen, så klienten også kan følge med.
Vi bruger mange år på at lære de her ting, og det er svært for mig at forklare det kort uden kontekst, men skriv eller ring og spørg, hvis der er noget, du gerne vil vide mere om.

Får man lektier for?
Det kan hænde, ja. Men det er efter aftale imellem os.